Slip din indre jæger løs
Fisk er i dag en både populær og eksklusiv spise. I mange familier er den på det ugentlige menukort.

Kan du lide at arbejde med fisk og vildt – og vil du gerne komme forbrugernes appetit i møde – så er specialet Fisk og vildt noget for dig. Her går godt håndværk, sans for smag og kreativ produktudvikling hånd i hånd.
På specialet lærer du at flå, rense, udskære og filetere fisk og vildt. Du får en grundig viden om hygiejne, anretning og ernæring. Derudover får du kendskab til jagt- og fangstsæsoner og et stort råvarekendskab. Det er nemlig afgørende for at kunne give en god kundebetjening. Du skal kunne fortælle kunden om den enkelte fisk, hvor den er fanget, om den er fed eller mager, og hvordan den kan tilberedes.
Arbejdet med vildt vil være sæsonbetonet og har ikke så fremtrædende en plads i de fleste fisk og vildt butikker.
Hvor lang tid tager uddannelsen?
Uddannelsen til fisk og vildt tager 3 år og 6 måneder.
Praktik
Under uddannelsen kommer du i praktik.
Økonomi
Hvis du har en uddannelsesaftale, inden du påbegynder dit grundforløb, så får du løn allerede her. Har du ikke en uddannelsesaftale, når du starter, kan du søge om SU – vel at mærke, hvis du er over 18 år.´
Hvor kan jeg tage uddannelsen?
Du kan tage uddannelsen inden for fisk og vildt på Syddansk Erhvervsskole,
Boulevarden 36 i Vejle.
Hvor finder jeg job efter uddannelsen?
Du finder typisk job i en slagter eller fiskeforretning.
Kan jeg læse videre?
Med specialet fisk og vildt kan du videreuddanne dig til fødevareteknolog, ernæringsteknolog m.fl.
Kontaktoplysninger
Du er velkommen til at kontakte vores uddannelses- og erhvervsvejleder Ida Larsen eller Lise-Lotte Hansen for yderligere oplysninger.